FALK Bornholm HonningSYP

 

Alkohol: 34%

Land: Danmark

 

 

 

 

Fra producenten:

“Her er FALK Bornholms bud på den klassiske, bornholmske honningsyp.

Den er rørt op med frisk og lækker sommerhonning, som er hentet hos Marianne på Balka. Marianne har haft bier og passet sine bistader, siden hun var 17 år gammel. Hendes bistader står i Olsker, hvor bierne flyver i en radius på op til 3 km væk fra deres bistader for at hente pollen hjem.

Honningen er den rene, bornholmske vare og et ægte biprodukt.

Honningen skifter farve fra måned til måned, og dens smag varierer efter, hvor bierne har været forbi.

Denne honningsyp er let, sød og frisk og passer perfekt til en varm sommeraften eller som avec til grillfesten.

Spiritussen, der er anvendt til honningsyppen, er den lækre, fine, bløde vodka fra WILD Distillery i Aakirkeby. Vi har valgt at anvende en ren vodka i produktionen for at undgå smagen af kommen og andre bitre urter. Det betyder også, at honningsyppen får lov til at smage af honning, og du får lov til at smage de nuancer, der er i den.

Honningsyppen kan drikkes fra køl, men den kan også sagtens drikkes fra stuetemperatur.

Honningsyppen skal rystes godt, inden den åbnes og nydes, da honningen kan lægge sig som bundfald. Eventuel grums i honningsyppen skyldes den pollen, bierne har lagt i honningen.”

Vores vurdering – 8,33/10

Mathias – 8/10
Dufter af honning og ikke det mindste af sprit. Smagen er rigtig god af grisk honning og er blandet perfekt efter min smag. Honningsyp er ofte alt for sødt, så det er et rart alternativ til de normale blandinger man får serveret.

Søren – 8/10
Dufter af honning, smager af honning. God.

Marco – 9/10
Smager af alt det en honningsyp skal smage af, snapsen brænder godt igennem.

Se andre FALK Bornholm produkter: