KAPITEL 2: Fillers

For at blande gode drinks er det nødvendigt at have mere end ren spiritus. Selvom der findes mange gode drinks der er blandet kun med spiritus, så er der en sandsynlighed for at drinks blandet med både spiritus og ikke-alkoholiske mixere vil have størst succes.

Fillers er den mixer du bruger til at fylde drinken ud med, hvis man kan sige det sådan. Et eksempel er en “Screwdriver”: Den består af vodka og appelsinjuice. Her er vodkaen selvfølgelig den spiritus der er brugt og appelsinjuicen er filleren.

Der er ikke meget rådgivning at give omkring fillere. Det er meget subjektivt hvilke fillere man fylder sin hjemmebar med, da det er forskelligt hvad man kan lide. Det bedste råd er at købe nogle forskellige sodavand til at stå der fast. Der er altid nogen der kan lide blandinger med sodavand og det holder længere end juice, i tilfælde af at det ikke bliver drukket med det samme.

Juice er derimod rigtigt godt til at blande med, men holder ikke lige så længe som sodavand. Hvis du vil have juice som fast mixer kan det være en rigtig god ide at investere i et køleskab. Jeg har selv købt et køleskab hvor jeg har mine fillere i. En anden god idé er kun at købe juice, når du ved at du skal bruge det om aftenen. Så undgår du også at have en bunke gamle juicekartoner fyldt med mug liggende i køleskabet fordi du har glemt dem.

 

<— Forrige kapitel                                       Næste kapitel —>