Skittles Vodka
Nu har du muligheden for at lave din helt egen Skittles Vodka! Vi har her delt vores opskrift på den Skittles Vodka vi selv plejer at lave.
Opskrift på hjemmelavet Skittles Vodka:
400g Skittles – Kan købes her (Reklame link)
5 x 35 cl Vodka (Køb en 1,5 liter vodka og tilføj den til små flasker for at spare penge. Husk at tilføje 5 tomme flasker til din indkøbsliste hvis du bruger denne metode. Jeg brugte Absolut Vodka flasker, fordi jeg købte dem samme dag) – Du kan købe en 1,5 liter Absolut til formålet her (Reklame link)
Du skal derudover også bruge nogle te- eller kaffefiltre og mindst én ekstra flaske til at filtrere vodkaen imellem.
Trin 1: Sorter posen med skittles i farver (eller bland dem alle for at få en “sjov” brun farve)
Trin 2: Fyld de forskellige farver i hver sin flaske og fyld op med vodka
Trin 3: Ryst flaskerne (husk at lukke dem først) og lad dem stå i et par dage indtil alle de skittles du har fyldt i er opløst. Ryst flaskerne hver gang du går forbi dem.
Trin 4: Hæld blandingen ned i en ren flaske, igennem et filter.
Trin 5: Ryd op efter dig selv og nyd dine flasker med skittles vodka!
Trin 6 (Valgfri): Indse for sent at du har købt for få flasker og græd dig selv i søvn ved tanken om at du kunne have haft mange flere farver, hvis du ikke kun havde købt 2… den fejl begik jeg første gang.
Skittles Vodka kan både drikkes rent som shots, over is eller blandes op med Faxe Kondi eller danskvand for en fortyndet udgave. Du skal dog være forberedt på at der kan være meget “snask” i vodkaen, uanset hvor meget du filtrerer den.